Om

Om

 

Aureola er poetisk r&b, der med himmelråbende korklange og underjordiske hjerteslag fortæller om at elske og være til, og den svære kunst at gøre det på samme tid. Med personlige tekster båret af stærk vokal, inviteres man ind i historier fortalt med glimt i øjet, hvor der før var tårer. Rå og kampklar frasering går let over i skrøbelig hvisken, sårbart konfronterende, som en mavepuster efterfulgt af et kys på panden.

 

Bag Aureola står københavnske Josefine Alstrup-Mathiesen, som både skriver, producerer og synger musikken. Med sine kun 24 år har hun allerede brugt mere end halvdelen af sit liv på musik - både fortiden som korsanger, venskabet med den danske sangskat fra barnsben og tiden bosat i New York, levende på byens gemte og glemte jazzklubber, har formet hendes unikke lyd af det amerikanske storladne og det skandinavisk jordnære.

 

Aureola udgav i foråret 2018 sin debutsingle “Love Me Any Way You Like”, som blev inkluderet på Bands of Tomorrows Ugens Uimodståelige og fik radiopræmiere ved P6 Beats “Debut”.

 

Internationalt vakte Aureola interesse med musikvideoen til “Love Me Any Way You Like” hos magasinet Girls are Awesome der præmierede den med ordene: “[…]This first taste of sultry, electro-soul musicianship is a bold entry for Aureola, who at only twenty-three years of age has captured the universality of heartbreak and consequently how to mend it with a powerful visual companion.”

 

I efteråret 2018 udkom 2. singlen "Body of Water", der udover at stryge ind på Apple Musics “Best of the Week”-playliste ved udgivelsen, fik premiere hos Good because Danish med ordene: "When it is with the right person, everything flows as smoothly and beautiful, as in “Body of Water”.” Aureola har draget sammenligninger til bl.a. Rhye, Solange og Frank Ocean hos sine lyttere, og befinder sig netop et blødt sted med højt til loftet, mellem det storslåede og intime.

Aureola (lat.)  'stråleglans, glorie, gylden rand', fem. af aureolus 'gylden', af aurum 'guld', stråleglorie, der i billedkunsten indrammer en hellig person.

© Copyright. All Rights Reserved.